Humanvidenskab og praksis (Humpraxis)

  • Ansøgningsfrist

    3. marts 2027


Fonden støtter

  • Forskning til fremme af Humanvidenskab i samarbejde med praksis inden for social-, aldrings- eller miljøområdet
  • Med krav om, at forskningsdelen varetages af universitetsforskere fra humanvidenskabelige fagområder, dvs. alle humanistiske fag og de nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige fag (antropologi, psykologi, politologi og sociologi) samt de humanvidenskabelige dele af folkesundhedsvidenskab
  • Med krav om, at projektet skal rumme grundvidenskabelige elementer, dvs. indeholde teoriudvikling og ikke alene bestå af følgeforskning, dataindsamling eller evaluering
  • Med krav om, at forsknings- og praksisdelene skal være etablerede og tæt integrerede i det samlede projektdesign og være hinandens forudsætninger
  • Fremme af samarbejdet mellem forskere indenfor det humanvidenskabelige område og praksisaktører indenfor social-, aldrings- eller miljøområdet
  • Ph.d.- eller postdoc-stipendiemidler, lønudgifter til nødvendige frikøb af universitetsforskere, frikøb/løn til projektledelse og projektmedarbejdere samt konference-, seminar-, rejse-, møde- og publikationsudgifter
  • Øvrige driftsudgifter, der er direkte relaterede til projektet, mindre udgifter til evt. nødvendigt projektrelateret udstyr, formidling af projektets resultater samt forankring af projektets metoder og aktiviteter
  • Efter en proces der involverer inviterede ansøgninger

Fonden støtter ikke

  • Projekter, der overvejende har et lokalt sigte, og som kun er lokalt forankrede. En undtagelse er dog fondenes støtte til aktive ældre, der som regel er målrettet mindre, lokale projekter
  • Løbende drift og administration af institutioner (fx. forskningsinstitutioner og institutter) eller organisationer (herunder foreninger), men udelukkende projektrelateret administration
  • Individuelle ph.d.-studier samt individuelle frikøb til fastansatte universitetsforskere
  • Forskning med direkte kommercielt sigte
  • Studierejser og studieophold
  • Afholdelse af og deltagelse i konferencer, workshops, seminarer, m.v.
  • Projekter, som fremmer specifikke kommercielle interesser, formål eller parter

Sådan sender du ansøgningen

Log ind for at se hvordan du sender ansøgningen – det er gratis

eller

Fristen for interessetilkendegivelse er kl 13 på ansøgningsdagen.

Ansøgningen skal indeholde

  • CV
  • Budget
  • Retningslinjer

Ofte stillede spørgsmål

Projektet skal rumme både humanvidenskabelige universitetsforskere (og evt. andre relevante forskere fra andre forskningsinstitutioner) og praksisaktører fra det offentlige og/eller civilsamfundet i tæt integrerede samarbejdsrelationer gennem projektets enkelte dele. Interessetilkendegivelsen vil kun komme i betragtning, hvis samarbejdsrelationerne til praksis er etableret på ansøgningstidspunktet og ikke kun er påtænkt. Det samlede projekt skal bidrage afgørende til realisering af den praktiske dels formål med effekter og på måder eller niveauer, som ikke ville være mulige uden forskningsdelen.

Der er ingen procentuelle grænser for frikøb. Vi ser gerne, at der i projekterne indgår medfinansiering.

Nej, det er først til den fulde ansøgning, at budgetskabelonen skal udfyldes. Budgetter kan dog uploades, hvis ønsket.

Der skal vedhæftes overordnede CV’er på deltagere på i alt en side i pdf-format. Suppler gerne med aktive links til person/PURE-profiler.

Yes, you are very welcome to send your application in English.

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.