Arrangementer i Vejle via Kulturpuljen (under 10.000 kr.)

  • Ansøgningsfrist

    Løbende

  • Beløb

    10.000 kr.


Fonden støtter

  • Arrangementer inden for musik, film, teater, kunst, idræt og kultur i Vejle Kommune gennem Kulturpuljen
  • Typisk godkendte foreninger eller en organisation, men vi vurderer ansøgningerne individuelt
  • Med enten tilskud eller underskudsgaranti til arrangementer inden for musik, film, teater, kunst, idræt og kultur

Fonden støtter ikke

  • Arrangementer, som har fundet sted. Det vil sige, vi skal have jeres ansøgning inden arrangementer løber af stablen
  • Kommercielle koncerter, arrangementer og aktiviteter
  • Aktiviteter og events, hvis de foregår uden for Vejle Kommune
  • Byfester og lignende
  • Drift af foreninger eller organisationer, vedligeholdelse af bygninger og materiel, transport og forplejning

Sådan sender du ansøgningen

Log ind for at se hvordan du sender ansøgningen – det er gratis

eller

Ansøgningen skal indeholde

  • Ansøgningsskema
  • Kriterier for Kulturpuljen
  • Tro og love-erklæring

Ofte stillede spørgsmål

Typisk vil ansøger være en godkendt forening eller en organisation, men vi vurderer ansøgningerne individuelt.

Du kan søge om enten tilskud eller underskudsgaranti til arrangementer inden for musik, film, teater, kunst, idræt og kultur.

Del 1: En underskudsgaranti er en garanti for, at Kulturpuljen dækker et eventuelt underskud på arrangementet. Vi udbetaler kun garantien, hvis arrangementet giver underskud og du må derfor ikke forveksle det med et tilskud. Eksempel: Du har søgt Kulturpuljen om en underskudsgaranti på 5.000 kr.

Del 2: Hvis dit arrangement giver et underskud på 1.000 kr., vil du få udbetalt 1.000 kr. Hvis dit arrangement giver overskud, får du ikke udbetalt noget. Hvis dit arrangement giver et underskud på 10.000 kr., får du kun udbetalt de 5.000 kr., du har søgt om. Hvis udbetalingen af underskudsgarantien ikke bliver aktuel, skal du sende en mail til os, hvor du gør opmærksom på det.

Når du søger om under 10.000 kr., bliver din ansøgning behandlet løbende. Du skal have sendt ansøgningen, inden dit arrangement har fundet sted.

Ja, hvis du laver endnu en ansøgning med samme brugernavn inden for samme ansøgningsperiode, så sletter du den ansøgning, som du allerede har lavet.

Ja, du har 2 muligheder. Enten kan du blot sørge for at beskrive de 2 arrangementer særskilt og sørge for at præsentere arrangementerne med hvert deres budget. Alternativt kan du benytte funktionen "Tilføj ansøgning" nederst i ansøgningsskemaet og derefter beskrive det andet arrangement.

Har du sendt din ansøgning via det elektroniske system, vil du automatisk modtage en bekræftelse på e-mail.

Når du søger Kulturpuljen om 10.000 kr. eller derover, bliver din ansøgning behandlet i Kultur- og Idrætsudvalget.

Du kan forvente svar inden for 14 dage, efter vi har modtaget din ansøgning. Vi sender svaret via e-mail.

Hvis du har fået støtte fra Kulturpuljen, er den gældende i det år, hvor du holder dit arrangement. Hvis du overskrider tidsfristen, annullerer vi tilskuddet, og du skal derfor sende en ny ansøgning til Kulturpuljen. Det er også muligt at anmode om, at få støtten overført til det følgende år.

Del 1: Udbetaling af tilskud: Efter arrangementet har fundet sted, skal du underskrive og indsende en tro og love-erklæring på, at pengene er brugt til det, der blev søgt om. Først efter en tro og love-erklæring er indsendt, bliver pengene udbetalt. Erklæringen modtager du, når du får besked, om du har fået tilskud eller afslag. Vi udbetaler som udgangspunkt dit tilskud efter arrangementet har fundet sted. Hvis pengene skal udbetales tidligere, skal I sende en mail til os med en begrundelse.

Del 2: Udbetaling af underskudsgaranti: Vi udbetaler underskudsgarantien til foreningen via CVR-nr., når I har sendt et regnskab for arrangementet. Hvis udbetalingen af underskudsgarantien ikke bliver aktuel, skal I sende en mail til os, hvor I gør opmærksom på det.

Nej. Når vi modtager jeres ansøgning, får vi samtidig jeres CVR-nr., som er tilknyttet foreningens NEM-konto.

Vi tager løbende stikprøver af de regnskaber, som sendes til Kulturpuljen. Husk derfor altid at gemme kvitteringer for de udgifter, der har været i forbindelse med dit arrangement.

Du skal huske at sende et regnskab til forvaltningen senest 2 måneder efter den dato, hvor arrangementet er blevet holdt. Ellers kan bevillingen bliver annulleret. Hvis du har søgt om en underskudsgaranti, som du ikke får brug for, skal du sende en mail til os, hvor du gør opmærksom på det.

Ja. Du skal bruge Vejle Kommunes logo på trykte materialer, hjemmesider mv. Vi sender logoet til dig, når du får besked om støtten.

Ja, frem til ansøgningsfristen kan du lave tilføjelser/rettelser i den elektroniske ansøgning. Du skal følge det link og bruge den adgangskode, som du automatisk har modtaget pr. mail, da ansøgningen blev sendt. Hvis du har mistet koden, kan du kontakte os og så får du tilsendt en ny kode. Når du har logget på, kan du lave ændringer i ansøgningen. Ønsker du at indsende mere end 1 ansøgning fra samme brugernavn inden for samme ansøgningsrunde, skal du benytte funktionen "Tilføj ansøgning" nederst i ansøgningsskemaet.

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.