Årsregnskab
Repræsenterer du en forening, organisation eller virksomhed, så kan fonde & legater bede om det seneste årsregnskab for at kunne bedømme foreningens, organisationens eller virksomhedens økonomiske stilling samt årets resultat.
Årsregnskabet er et nøglehul til din forening, organisation eller virksomhed
Et årsregnskab har til formål at give interessenter indblik i foreningens, organisationens eller virksomhedens økonomiske aktiviteter det seneste år samt få et overblik over udviklingen i tal. Et årsregnskab bliver udarbejdet en gang om året. Det er ledelsens/bestyrelsens ansvar at få udarbejdet et årsregnskab i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskabet består af en balance, en resultatopgørelse samt øvrige noter/oplysninger. Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger i regnskabsåret og giver dermed et indblik i overskud eller underskud. Balancen viser værdien af aktierne og passiverne, altså hvad foreningen, organisationen eller virksomheden ejer eller skylder væk. Kravene til årsregnskabet varierer fra virksomhedsform til virksomhedsform.
Hent årsregnskabet
Du kan ofte hente årsregnskabet på foreningens, organisationens eller virksomhedens hjemmeside og/eller i cvr-registret på www.virk.dk. Hvis du ikke kan finde det seneste årsregnskab på disse platforme, skal du henvende dig til foreningens formand/kasserer eller ledelsen/økonomiafdelingen i din virksomhed/organisation.