En bachelor i håndbroderi og studielivet i London

Freja tog en bachelor i håndbroderi inde i Hampton Court Palace og søgte legater i to et halvt år for at få økonomien til at hænge sammen.

Det er ikke hver dag, man tager en bachelor i håndbroderi. Faktisk er det kun ét sted i verden, man kan gøre det – og det sted ligger, som en lille hemmelighed, inde i Hampton Court Palace. Sådan begyndte min første dag på Royal School of Needlework: med rundvisning i paladsets museer og haver, og med frokost på en lille lokal café omgivet af lokale butikker. Jeg var den eneste internationale på mit hold, og vi var kun 11. Det hele føltes mere som at træde ind i et eventyr end på en uddannelsesinstitution. Og måske netop derfor husker jeg den dag, som en af de mest særlige i mit liv.

Både det tekniske og det eksperimenterende

Skolen er unik på mange måder. Det er ikke kun fordi det er den eneste bachelor i håndbroderi, men også fordi den favner både det tekniske og det eksperimenterende. Nogle af underviserne er tidligere studerende, og de er alle meget passionerede. Vi arbejder både med historiske teknikker og moderne design, og skolen har stærke forbindelser til kunstnere og modehuse. Det betyder, at man allerede som studerende får tilbudt frivilligt arbejde på højt niveau – noget, der i den grad styrker ens CV og praksis.

En hverdag, der kræver mere end et fuldtidsarbejde

Min hverdag er travl. Jeg har haft 4 faste undervisningsdage om ugen: fra ”Drawing for Design” og ”Contextual Studies” til teknisk og eksperimentelt håndbroderi. Hver uge har jeg også haft en ”Independent Study Day” – som bliver brugt på de mange lektier fra studiet. Ved siden af studiet har jeg arbejdet på en lokal pub i weekenderne, og når jeg endelig har haft fri en hverdagsaften, har jeg prioriteret venner eller lidt ro. Det er et studie, der kræver meget mere tid end et fuldtidsarbejde – håndbroderi bliver ikke lavet af sig selv. Men det giver også meget tilbage.

Drømmen om håndbroderi og undervisning

Min drøm er at kombinere håndbroderi og undervisning. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at undervise 20 timer om ugen og bruge resten af tiden på freelancearbejde. Måske være i Danmark til dagligt, men tage til London op til Fashion Week og samarbejde med nogle af de kontakter, jeg har skabt. Jeg interesserer mig også for craft-psykologi og overvejer at tage en relevant kandidat i Danmark, så jeg kan bruge håndarbejde som redskab i rehabilitering og socialt arbejde. Mit final year-projekt skal netop afspejle denne interesse: Jeg vil upcycle en lænestol og indarbejde tyngdepuder inspireret af det danske hav – og undersøge, hvordan både materialer og naturindtryk kan støtte nervesystemet.

Økonomien og legaterne

Den største udfordring har dog været økonomien. Jeg har søgt legater i to et halvt år og fået min uddannelse godkendt til SU, hvilket har krævet både planlægning og vedholdenhed. Jeg skulle betale halvdelen af min tuition fee, før jeg overhovedet begyndte, og derfor startede legatsøgningen allerede før studiestart. Jeg har søgt og søgt, og til tider føltes det som et deltidsarbejde i sig selv. Heldigvis har det givet et godt udbytte. Jeg har fået dækket hele min undervisningsafgift. Arbejdet ved siden af har været nødvendigt, men det har også været hårdt – især når man samtidig savner Danmark. Derfor har jeg nu valgt at bo på KFUK (dansk hostel) næste år, selvom det ligger langt fra skolen, for at få lidt ”hjem” med i hverdagen.

Hvert eneste sting tæller

Det faglige niveau på skolen er ekstremt højt. Jeg var overrasket over, hvor lidt fritid jeg reelt har haft. Det kræver meget at blive dygtig til noget, hvor hvert eneste sting tæller. Jeg har været glad for, at jeg tog forberedende kurser i Danmark, inden jeg begyndte – blandt andet på Århus Designskole og Skals, da det har givet mig et godt fundament. I England har de mere kunst- og tekstilundervisning i skolen og gymnasiet, så det danske højskolesystem har virkelig rustet mig godt.

Venner for livet

Socialt har det også været en god rejse, og der er ingen tvivl om, at jeg har fået nogle venner for livet. Jeg boede på kollegium første år – det kan jeg kun anbefale. Alle var nye, åbne og i samme båd. Jeg begyndte til fodbold efter ti års pause, og det var en sjov måde at lære andre at kende på – også selvom jeg aldrig har haft mulighed for at spille kamp på grund af undervisningen. Udover træning og kamp, er der også ugentlige ”socials”, der typisk foregår på de lokale pubs. Der findes også masser af ”societies” – fra strikke- og hækleklubber til internationale fællesskaber. Min oplevelse er, at hvis man tør melde sig til noget og være nysgerrig, så bliver man taget godt imod.

Mine råd til hverdagen og økonomien i London

Hvis man gerne vil have hverdagen og økonomien til at hænge sammen i London, har jeg nogle konkrete råd:

Undgå lange boligkontrakter – især når der er fire måneders sommerferie.
Bo i gå- eller cykelafstand til skolen – transport er dyrt.
Overvej kollegium gennem universitetet første år, og søg bolig i god tid derefter.
Brug studierabatter til offentlig transport – fx Student Oyster Card og National Rail Card.
Søg disability allowance, hvis du har brug for støtte – det dækker flere former for behov.
Meld dig ind i et sportshold eller et society – det er billigt og socialt.
Spørg dit universitet om mulighed for legater (omtalt som bursaries) og en reduced tuition fee.

Sådan holder jeg styr på legatsøgningen

Legatsøgning kan være uoverskueligt i starten, men det bliver lettere med tiden. Jeg holder styr på det hele i et regneark: navn, deadline, beløb, fokusområder og svarstatus. Jeg sender ofte en mail og spørger, om bachelorstuderende kan søge – mange støtter kun kandidater, selvom det ikke fremgår tydeligt. Hvis ansøgningen skal sendes som mail, beder jeg altid om bekræftelse på, at vedhæftningen er modtaget. Og jeg søger gerne igen, selv hvis jeg tidligere har fået afslag.

Set i bakspejlet

Ville jeg gøre det hele igen? Ja – men måske lidt anderledes. Jeg ville gerne have haft lidt flere penge med fra starten, så jeg ikke skulle arbejde ved siden af studiet. Det kan være udfordrende at balancere studier, legatsøgning og deltidsarbejde. Men jeg kan ikke se mig selv have valgt noget andet. Jeg har lært utrolig meget – både fagligt og personligt. Det er ikke bare en uddannelse, men også en proces, hvor man virkelig mærker efter, hvem man er, og hvad man vil.