Mejeribrugets ForskningsFond
Fonden tager initiativ til og koordinerer grundlagsskabende mejeriforskningsprojekter i samspil mellem mejeriindustrien og universitetsverden, hvilke er medskabende til innovation hos mejerivirksomhederne. Fonden er en ikke-erhvervsdrivende fond, oprettet af Mejeriforeningen i 1990, som administreres af Landbrug & Fødevarer. Målet med at støtte mejeriforskning er at styrke uddannelsen af kandidater, herunder mejeriingeniører samt ph.d.-studerende, inden for mejerirelaterede områder. Tildelingen af midler sker på baggrund af indkaldelse af interessetilkendegivelser.