Pulje til fysiske rammer for friluftsliv

  • Ansøgningsfrist

    Kan ikke ansøges

  • Beløb

    5 mio. kr.


Fonden støtter

  • Etablering af faciliteter og andre fysiske tiltag, der forbedrer adgangsforholdene på et naturområde og/eller
  • Etablering af faciliteter og andre fysiske tiltag, der skaber nye muligheder for friluftsaktivitet i et naturområde
  • Oplysningsmaterialer, der synliggør lokale friluftsmuligheder, så det er nemt finde vej ud i naturen

Fonden støtter ikke

  • Kommunale, regionale eller statslige forpligtelser
  • Projekter, som er forankret i centrale forvaltningsenheder i stat, region eller kommune
  • Aktiviteter/udgifter, der betragtes som ansøgers almindelige drift
  • Gentagelse af allerede etablerede aktiviteter eller arrangementer
  • Projekter med et kommercielt sigte
  • Aktiviteter uden for Danmark
  • Konkurrenceidræt
  • Efteruddannelse af professionelt personale
  • Personligt ejet udstyr
  • Transportudgifter
  • Sportsanlæg, herunder fitnessredskaber
  • Almindelige legeredskaber, såsom gynger, vipper og rutsjebaner
  • Udskiftning af eksisterende faciliteter og udstyr
  • Udgifter afholdt inden ansøgningstidspunktet

Ofte stillede spørgsmål

Alle kan søge om tilskud. Projekter, som er forankret i centrale forvaltningsenheder i stat, region eller kommune, støttes ikke. Puljen støtter endvidere ikke projekter med et kommercielt sigte, dvs. projekter som har til formål at generere indtjening til enkeltpersoner eller firmaer.

Der kan søges om tilskud fra 20.000 kr. For tilskud til og med 50.000 kr. er der ikke krav om medfinansiering, men eventuel medfinansiering vil indgå i vægtningen af ansøgningen. For tilskud over 50.000 kr. er der krav om medfinansiering på minimum 30 procent. Medfinansiering kan være i form af egne midler eller tilskud fra anden side. Friluftsrådet ønsker, at udlodningsmidlerne skal gavne så stor en del af befolkningen som muligt. Derfor prioriteres det at uddele til mange projekter frem for få, og til så mange typer af aktiviteter og ansøgere som muligt.

Der kan forventes svar 3-4 måneder efter hver ansøgningsfrist.

Udbetaling af tilskuddet vil normalt finde sted, når projektet er afsluttet, og alle udgifter er afholdt. I løbet af tilsagnsperioden kan der være mulighed for en delvis udbetaling på baggrund af dokumentation for afholdte udgifter. En bevilling skal som udgangspunkt anvendes inden for tre år fra bevillingsdatoen. Eventuel forlængelse kan kun ske efter forudgående aftale med Friluftsrådet.

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.