Danmarks Grundforskningsfond

Årlige uddelinger: 400 mio. kr.

Danmarks Grundforskningsfond støtter nysgerrighedsdreven frontforskning af den højeste kvalitet i Danmark. Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet i 1991 som en uafhængig fond, der arbejder for at styrke dansk forskning inden for alle fagområder. Siden etableringen har fonden fået tilført ny kapital på 3 milliarder i 2008 og igen i 2015, hvilket muliggør, at fonden kan uddele midler frem til 2036. Kapitaltilførslerne sikrer fondens uafhængighed og en langsigtet forpligtelse til at styrke den bedste danske forskning. Danmarks Grundforskningsfond har to virkemidler: Centers of Excellence – fondens flagskib og primære virkemiddel. En centerbevilling er stor og fleksibel og har en levetid på op til ti år. Danmarks Grundforskningsfond forventer, at centrene leverer banebrydende resultater. Niels Bohr Professorer – dette virkemiddel har til formål at berige danske forskningsmiljøer med førende forskere fra udlandet.

Ved at bruge Legatbogen.dk accepterer du vores Cookiepolitik og Persondatapolitik.